UDDANNELSE
Midtjysk Turisme

ErhvervsturismeAkademiet

Projektet sluttede med udgangen af 2014

ErhvervsturismeAkademiet var en af indsatserne i arbejdet med at øge væksten i erhvervsturismen i Region Midtjylland. Missionen var at medvirke til et kompetenceløft blandt såvel erhvervsturismeaktører som indsats-/projektejere (VisitAarhus og VisitHerning) i regionen.

Akademiet var ikke fysisk, men en platform, hvis primære formål var at tilrettelægge et udbud af kurser og seminarer for virksomheder med tilknytning til erhvervsturismen i Region Midtjylland. Der var foruden konkrete kursusforløb i fx afsætning og salg, service og kommunikation via sociale medier, fokus på vidensdeling og netværksopbygning, bl.a. gennem afholdelse af en række seminarer og workshops.

Aktiviteterne tog udgangspunkt i erhvervets behov. Derudover var de understøttet af regionale kompetenceanalyser, der afdækkede behovene for udvikling og efteruddannelse i erhvervsturismesektoren og de forventede behov i sektoren fremadrettet.

Tiltaget var en del af Midtjysk Turismes Socialfondsprojekt "Det professionelle turisterhverv", og VisitAarhus og VisitHerning var ansvarlige for projektets gennemførelse. Projektet løb indtil udgangen af 2014, med kursus- og uddannelsesudbud i 2013 og 1. halvår af 2014.

  

             

RELATERET INDHOLD

Målgruppebeskrivelser

Målgruppebeskrivelser

Online markedsføring giver mange muligheder for at kommunikere med flere forskellige målgrupper, men forudsætter til gengæld at man kender til målgruppernes online adfærd.