UDDANNELSE
Midtjysk Turisme

Nøgletal

Region Midtjylland er et alsidigt område – såvel erhvervsmæssigt som naturmæssigt. Dette afspejles også i strukturen i turismeudbuddet og helt specielt i udbuddet af overnatningsfaciliteter.

Udbuddet af feriehuse er størst i den vestlige del af regionen samt i kystområderne på Djursland og i Odder/Juelsminde. Også koncentrationen af feriecentre er intensiv i disse områder af regionen. Campingsektoren er meget stærkt repræsenteret i Søhøjlandet omkring Ry og Silkeborg, hvorimod regionens hoteller primært ligger placeret omkring byerne Horsens, Herning og Aarhus. 

Vi har samlet de væsentligste statistikker for overnatning og omsætning, så du får et hurtigt overblik. Derudover vil du kunne finde tendenser for fremtiden.