UDDANNELSE
Midtjysk Turisme

Attraktionsudvikling

De 50 mest populære danske attraktioner slog besøgsrekord i 2013 med 24,4 millioner gæster. Det svarer til en fremgang på 8,4% eller 2 millioner flere gennem tælleapparaterne i forhold til 2012.

VisitDenmarks attraktionsliste 2013 dokumenterer Danmarks 50 mest populære attraktioner, deres udvikling i besøgstal og placering i forhold til hinanden. Djurs Sommerland ligger på en 6. plads med en udvikling på 20,7% ift. 2012. Djurs Sommerland fik et rekordår og tiltrak næsten 130.000 flere gæster end i 2012 - og en bidragsyder hertil har været nyheden "Juvelen".

Aarhusianske attraktioner i fremgang

ARoS, Aarhus Kunstmuseum havde et rekordår med bl.a. den velbesøgte Edvard Munch udstiling, og Den Gamle By fik også et rekordstort antal gæster, der bl.a. kom for at opleve den nye ejendom med Danmark anno 1974.

På attraktionslisten ligger ARoS, Aarhus Kunstmuseum på 11. pladsen, mens Den Gamle by placerer sig på 13. pladsen. Tivoli Friheden ligger også i Top 20 på 17. pladsen.

De 10 mest populære attraktioner i 2013

  1. Tivoli
  2. Dyrehavsbakken
  3. Legoland
  4. Zoologisk Have, København
  5. Den Blå Planet
  6. Djurs Sommerland
  7. Nationalmuseet, Prinsens Palais
  8. Faarup Sommerland
  9. Aquadome - Lalandia Billund
  10. Louisiana

Klik her og se attraktionslisten 2013, der er baseret på besøgstal fra Danmarks Statistik, Foreningen af Forlystelses-parker i Danmark og individuelle indberetninger. Deltagelse på attraktionslisten er frivillig. 


Ny rapport: Sådan har de danske museer det

Flere kvindelige besøgende, flere udenlandske gæster og større kulturel mangfoldighed på de danske museer. Det er blot nogle af hovedresultaterne fra Kulturstyrelsens årlige rapport om de danske museers brugere og museernes udfordringer i fremtiden. I 2013 svarede 51.854 besøgende fordelt på 210 udstillingssteder.

I rapporten er der særligt fokus på følgende: Kønsperspektivet, kulturturisme, museerne som videnscentre og læringsmiljøer samt interkulturel dialog på museerne.

Når døren til et dansk museum går op, er der størst sandsynlighed for, at det er en kvinde, der træder ind. Kvinder udgør nemlig i øjeblikket 62% af brugerne på museerne. I 2009 udgjorde de kvindelige besøgende 59%.

Museer med flest mandlige besøgende

68 % Koldkrigsmuseum Langelandsfort
63 % Danmarks Tekniske Museum
60 % Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum
57 % M/S Museet for Søfart
55 % Marstal Søfartsmuseum
48 % Fur Museum
47 % Strandingsmuseet
44 % Nymindegab Museum
43 % Museet på Sønderskov
42 % Bornholms Kunstmuseum

Museer med flest kvindelige besøgende

91 % Kvindemuseet
75 % Kastrupgårdsamlingen
74 % Designmuseum Danmark
72 % Greve Museum
71 % Arken
69 % Kunsthallen Brandts
68 % Holstebro Kunstmuseum
67 % Den Gamle By
65 % Flynderupsgårdsmuseet
64 % J. F. Willumsen

Klik her og læs rapporten 'Museer - Viden. Demokrati. Transformation.